Categories
Post Work

HYPNO

Lyddesigner

Fuldt lyddesign & Mix-Master i 5.1 Sorrund Sound til abstrakt Science Fiction-film.

I 2022 tog jeg opgaven som lyddesigner på Albert Johan Folmanns Science Fiktion-kortfilm ”Hypno”. Jeg havde det fulde ansvar for alt post-lydarbejdet, som inkluderede disse opgaver:

  • – Foley-optagelser og klip
  • – Lyddesign
  • – Mix og Panorering i 5.1
  • – Mastering i 5.1

En lydside bygget helt fra bunden

”Hypno” var et interessant projekt for mig, primært på grund af to ting:

  1. Det var en abstrakt film, uden dialog eller et klart narrativ.
  2. Filmen havde næsten ingen felt-optagelser, så hele lydsiden skulle laves fra bunden.

Filmens rige visuelle stil, med et vildt karakter-design i filmens antagonist, Sølvmanden, og flere VFX-skud, gav mig gode muligheder for at spænde mine kreative muskler med lyddesignet. Dette kombineret med den manglende dialog & ”real-lyd” betød, at lyden spillede en ekstra stor rolle for filmens dramaturgi.

Info:

  • Genre: Science Fiction
  • Varighed: 15 min.
  • Lyd-format: 5.1 surround sound
  • Instruktør: Albert Johan Folmann

Resume:

Da Emilie i et tilfældigt, men skæbnesvangert øjeblik overværer en mystisk sølvmand dræbe et uskyldigt menneske uden at fortrække en mine, får hun muligheden for at forlade de trygge rammer og følge sølvmanden ind i hans univers. Men når man først indgår en aftale med sølvmanden, er der ingen vej tilbage.

En stor foley pakke

Fordi filmen ikke havde nogle ”sæt-optagelser” skulle der optages ekstra meget foley. Hver eneste rekvisit, handling, fodtrin osv. skulle dækkes for at skabe et fuldt troværdigt lydbillede.

Udover alle de ”almindelige” lyde, havde jeg også sat mig for, at en del af SFX skulle være bygget på mine egne optagelser. Især kamplydene. Jeg ønskede, at publikum skulle have en intens oplevelse af kraften og brutaliteten i de sekvenser, så jeg eksperimenterede med at smadre, flå, slå, og bide alt godt fra køleskabet (se billede).

Lyddesign i 5.1

Jeg besluttede, at lydformatet skulle være 5.1, fordi det ville skabe en mere immersiv oplevelse. Filmens dramaturgi byggede på dens ambience og stemning, så jeg ønskede at fremhæve den side af historiefortællingen gennem en surround sound lydside. Hver eneste lokation fik en title og et sæt ”nøgle-lyde” som skulle forme fundamentet og en rød tråd for mig at følge, i mit lyddesign.

Ud over ambiencen lagde jeg også stor vægt på karakterlydene for Sølvmanden.

Instruktøren beskrev ham som både at være en ”forfører” & modstander for protagonisten. Så det blev mit mantra, da jeg skulle finde ud af hvordan han skulle lyde.

Den overnaturlige glimtende aura han udstrålede, gav ham en englelig karakter. Så jeg forstillede mig, at den her udstråling skulle, havde noget af den her forførende kraft i sig. Dét implementerede jeg i hans lyd ved at give hans bevægelser en syngende kvalitet, som kom fra en harpe som jeg pitchede ned. Jeg tog også optagelser af is, der bliver knust, og pitchede op for at give hans magiske glimtende aura en lyd.

Men fordi Sølvmanden også er modstanderen, skulle han også have en mere ”farlig” side. Så oveni hans syngende bevægelse, lagde jeg også lyde af selleri og andre grøntsager der bliver knækket, for at putte et forstyrrende element ind i hans ellers englelig persona. Man skulle fornemme, at der var et eller andet i vejen med ham, selv før man havde set hans mere mørke side.

Dette kom så til sin fulde ret i kampscenen, hvor syngende bevægelser går over og bliver til skrigende sving. Til det tog jeg lydene af en Wapiti Hjort der brøler, som jeg distortede og time stretchede. Det skabte en unik, overnaturlig og aggressiv lyd, som markerede skiftet fra forfører til dødsensfarlig modstander.